Nørderi og Affiliate DM

Nu er startskuddet endelig gået for Affiliate DM 2013. I denne omgang deltager jeg sammen med Halfdan Timm med vores side 123Tandlaege.dk, som vi selvfølgelig regner med at vinde med 🙂

Forskellen fra sidste gang er dog, at jeg i dette års version er blevet “sponsor” af Affiliate DM. Det er ikke nogen hemmelighed, at den kære Halfdan ikke just er den vilde ninja-programmør, og efter at have skåret tænder adskillige gange over at se hans forsøg, har jeg forbarmet mig over ham. Det betyder, at jeg sponsorerer Affiliate DM med lidt kodearbejde hist og her.

I dag, den 19. juli, sidder jeg i København sammen med ingen ringere end Emil Blücher og Halfdan, og giver den gas med et lille 24-timers maraton, hvor der skal arbejdes igennem. For det ikke skal være løgn, startede Halfdan og jeg faktisk i fredags på vores arbejds-maraton. Fra fredag til tirsdag sad vi på Latinerkontoret i Aarhus fra ca. 9.30 indtil midnat og arbejdede igennem. Onsdag blev en hjemmearbejdsdag for mit vedkomne, da vi faktisk sad indtil kl. 5 om morgenen natten til onsdag – så der valgte jeg lige at sove lidt længere 🙂 Halfdan tog også en tur til København, så onsdag og torsdag blev hjemmearbejdsdage for mit vedkomne.

Men nok om det – vi har fået arbejdet en masse – men det var egentlig ikke det, dette indlæg skulle handle om.

Mit første bidrag til Affiliate DM er at få hjulpet Halfdan med administrationen af hele eventet. I 2012 havde vi lidt problemer med, at det udelukkende var Halfdan, der skulle stå for at holde resultat-listen opdateret samt indhente alle 50+ deltageres resultater. Dette har jeg nu lavet om på.

I dag har jeg siddet godt 6½ time og hygget mig med noget WordPress udvikling, og det er det jeg vil fremvise lidt i det her indlæg. I bund og grund har jeg egentlig bare udviklet et lille indberetningssystem, der selvfølgelig også inkluderer en signup-formular til Affiliate DM. Der er ikke noget voldsomt fancy i formularen, som kan ses her under:

formular

 

Jeg har indlagt lidt gimmicks rundt omkring, for eksempel får brugere tilsendt et password der er ikke mindre end 75 tegn langt – det skal jo ikke kunne brydes 😉 Derudover er der lidt sjove fejlmeddelelser, hvis man skulle være så uheldig at…. taste forkert. 🙂

Når man først har fået registreret sig til Affiliate DM, så skal man selvfølgelig også kunne logge ind:

login

Ikke noget fancy, men det er lidt sjovere at kunne logge ind direkte fra affiliate dm siden i stedet for at skulle igennem WordPress’ wp-admin-loginformular 🙂

Når man endelig er logget ind, er der lidt forskellige muligheder.

indberet-2

Jeg har her logget ind med en testbruger, og det går sgu ikke fantastisk godt for ham, må man sige! Som det ses i bunden, står der “Juni 2013 (afventer godkendelse)”. Vi har valgt, at for at et resultat tæller med, skal Halfdan ind og godkende indberetningerne – det kræver heldigvis minimalt med arbejde 🙂 Ikke-godkendte indberetninger kommer selvfølgelig ikke med i den “offentlige” tabel, men kan altid ses inde fra ens indberetningsside.

Når man skal indberette måned er det ikke sværere end at man vælger den måned man ønsker at indberette – dvs. den nuværende eller alle ikke-indberettede forrige måneder, og indtaster sit resultat. Simple as that 🙂 Når man gør det, får Halfdan en besked om at der skal godkendes ny indberetning, hvilket han så selvfølgelig gør med det samme.

indberet-3

Planen er at pluginet måske skal udvidet lidt. Det er blevet forholdsvist hurtigt smidt sammen – men selvfølgelig i min normale kodekvalitet 🙂 Der er dog sprunget lidt over på nogle funktioner, og lidt ting der indtil videre er “sparet væk”, men det kommer engang senere. Lige pt. er det for eksempel ikke så nødvendigt at understøtte mere end ét event ad gangen. Men som sagt – det kommer, måske lidt tid inden Affiliate DM 2014 😉

Umiddelbart er jeg faktisk ret godt tilfreds med resultatet indtil videre – i og med at det ikke har taget mere end de 6½ time, så synes jeg det er ret fint. Der er i hvert fald intet i vejen for at bygge videre på det, når det bliver nødvendigt 🙂

3 thoughts on “Nørderi og Affiliate DM”

  1. Det ser i hvert fald rigtig lækkert ud! Det har været sjovt at følge med på sidelinjen, under udviklingen af det nye plugin. Det er jeg overbevist om at Halfdan nok skal blive glad for 🙂

    1. Det ville være alt for overkill at smide Twitter Bootstrap med i et minimalistisk plugin som det her 🙂 Derudover er affiliatedm.dk lavet i Canvas fra WooThemes.

      I min verden skulle temaerne helst stå for alt styling af tabeller / formularer mv., så man stort set ikke behøver noget CSS i plugins som det her. Dog har jeg stylet min knap manuelt, fordi at Canvas’ egen knap var skod 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.