Om

Hej, og velkommen til min personlige blog (eller hvad man nu skal kalde det – en blog kræver lidt, at der er noget aktivitet).

Mit navn er Lars Daniel Rasmussen, og jeg er partner og udviklingschef hos DuGlemmerDetAldrig. Derudover arbejder jeg i ny og næ som konsulent igennem 1337 ApS.

Det startede i 2011, hvor jeg åbnede enkeltmandsvirksomheden LDR Online ved siden af mit datalogi-studie. I 2013 omdannede jeg LDR Online til 1337 ApS.

Endvidere har jeg en bachelor i datalogi fra Aarhus Universitet, som jeg blev færdig med i januar 2014. Efter min bachelor, valgte jeg at droppe kandidat-studiet, til fordel for arbejdet.

Udover blot at sælge konsulenttimer, så kigger jeg også lidt på SEO og affiliate marketing, men det er programmeringen der er mit hjertebarn. Dog er det heldigvis ikke svært at kombinere de ting, hvilket førte til at jeg i slutningen af 2012 begyndte udviklingen af et WordPress plugin, der i dag er kendt under navnet Affiliate Plug.in.

Gennem de sidste par år, er jeg blevet rigtig glad for WordPress, og bruger det til langt størstedelen af mine egne projekter, hvis ikke de bliver bygget fra bunden.

Udover at have min egen virksomhed med diverse tilhørende projekter, så arbejder jeg også hos DuGlemmerDetAldrig.dk hvor jeg har har været med, siden vi startede i sommeren 2012. Jeg sidder til daglig som programmør og udviklingschef, og styrer vores lille hold på 4 remote frontend- og backendudviklere. I starten blev sitet udviklet i samarbejde med Novicell, men stille og roligt overtog jeg alt udvikling af sitet, og i dag er det mig, der sørger for at det hele fungerer.

En stor del af min fritid går med udvikling af mindre “hyggeprojekter”, som måske en dag bliver til noget, og måske ikke gør. Derudover dyrker jeg en del styrketræning, eller bodybuilding om man vil, og kan godt lide at spille badminton i ny og næ 🙂

Indtil videre har jeg ikke haft noget specifikt formål med den her side, men jeg tænker at jeg løbende vil forsøge at skrive nogle indlæg i den mere tekniske genre – det er trods alt her, jeg ved mest.

Jeg håber i finder indholdet interessant, og vil blive rigtig glad hvis i smider en kommentar, hvis i har nogle spørgsmål eller bare lige vil sige hej 🙂

Derudover kan jeg altid findes på diverse sociale medier:

+Lars Rasmussen
@LarsDRasmussen
F: Lars D. Rasmussen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *